Solengen

En sanger og sangpædagog ved navn Pia Gruwier Larsen (PGL), skrev i går (13/1-2012) i Politiken, det mærkligste og mest egoistiske læserbrev, jeg længe har set offentliggjort.

PGL længes efter et bil-frit København, da hun selv bor i den indre by, og PGL mener derfor, at den bil-frie by skal skaffes ved at indføre en betalingsring omkring København.

Så langt kan jeg da godt følge PG’s tankegang.

PGL oplyser så, at hun arbejder i et mindre sogn nord for Roskilde, hvortil der tilsyneladende ikke er offentligt transport (hvilket jo i sig selv lyder mærkligt), så hun er derfor tvunget til at køre i bil til og fra arbejde.
Det åbner da (for mig) en overvejelse, om PGL har tænkt på, at de mennesker, som bor ude i dette lille sogn, samt omliggende sogne, har bedre offentlig transport den modsatte vej end PGL, når de skal på arbejde i København, eller om de bliver nødt til at tage bilen på arbejde?

PGL fremturer så med en tanke om, at de mennesker, der kører ud af København, ikke skal betale for at krydse grænsen for betalingsringen, da de jo ikke skaber trængsel i København (efter de er kørt ud).
PGL har da netop skabt trængsel, mens hun kørte i København, hun harcelerer endog over, at det kan være svært at komme igennem trængslen, før hun kommer up på de “tomme” og snoede veje udenfor København.

Hvis PGL vil slippe for at betale i den kommende betalingring, så må hun, som alle andre må gøre, parkerer sin bil udenfor ringen, og tage de offentlige transportformer ud til den omegnsstation, hvor hendes bil er parkeret, og derfra køre i bil til sit bestemmelsessted. Hvorfor skulle betingelserne være anderledes for PGL, fordi hun har valgt at bo indenfor denne famøse betalingsring??

Det er sjældent, at jeg har set nogen offentliggøre det så direkte, at alle andre skal betale, men personen selv skal være undtaget.

Belært af lang tids erfaring troede jeg, at venstrefløjen her i landet mente at have monopol på et fordomsfrit menneskesyn samt respekt for andre mennesker.

Jeg kan nu forstå, at det var i gamle dage og at det ikke gælder mere, da jeg læser at venstrefløjen (S, SF og LO) ikke har hverken respekt for andre mennesker eller et fordomsfrit menneskesyn.

Først og fremmest kan jeg forstå, at venstrefløjen mener, at kun mennesker, der er medlem af en fagforening og/eller a-kasse, har knoklet hele livet, og derfor skal have ret til skatteyderbetalt ferie (efterløn). Hvis du ikke har været medlem, så kan du sejle din egen sø.

Den anden kategori, som man kan se det på, er bankdirektørene, som tilsyneladende – i venstrefløjens optik – alle er nogle griske, umenneskelige og onde mennesker, som kun tænker på at gøre tilværelsen ond for medlemmer af fagforeninger og A-kasser.
Bankdirektørerne er så øjensynligt bare en lille delmængde af de rigtig slemme, nemlig millionærerne, som skal straffes for deres store indkomst ved at betale en særskat, fordi de er millionærer.

Udtalelser fra LOs formand lader forstå, at det nu heller ikke er i orden at være akademiker, da disse “ikke har lavet andet i deres liv, end at aflevere et kandidatspeciale som 28-29 årige” (faktisk sagde han 18-19 år, men det må vist have være en fejl). Disse kan derfor ikke forstå, hvor nedslidende det er at lave “rigtigt” arbejde.

Når man er presset, så har det altid været en nem udvej at finde nogle syndebukke for alt det dårlige. Det har historien vist, lige så længe som vi kan se tilbage.

Liberal Alliance ønsker, ved at sikre en god økonomi og frihed til alle, at vi kan bibeholde en god velfærd for alle borgerne i hele landet, og ikke kun for særligt udvalgte grupper.

I den lokale annonceavis fandt jeg den 8. januar et læserbrev af Carl-Mar Møller.
Det er efter min menig godt, at vi alle har forskellige meninger. Jeg respekterer, at det er sådan, men det bliver lidt svært at fordøje, når det er faktuelle data (hvor der er målt, talt eller ført bevis for, at det er vores fælles virkelighed) der bliver enten ignoreret eller direkte modsagt.

Carl-Mar Møller skriver (blandt andet)

“Der er flere ulemper ved at afskaffe efterlønnen:”

Det er der utvivlsomt. Her kommer så ulemperne fra Carl-Mar Møller.

1. De fleste virksomheder har ikke lyst til at ansætte mennesker over 60 år, fordi de har flere sygedage end unge.

Dette er ikke virkeligheden, Danmarks Statistik modsiger påstanden:
Fraværsprocenten for mennesker er for mindre for 60+ årige end for tilsvarende aldersgrupper (dette er specielt udtalt på det kommunale område,
hvor fraværsprocent er over dobbelt så stort for de 19-45 årige end for de over 60 årige). Hvis virksomhederne ikke ønsker at ansætte 60+ årige, så er det ikke på grund af for stort sygefravær.

2. 30 procent af dem, der er nedslidte, kan ikke få førtidspension – de er for raske.

Efterlønnen er for mennesker “der står til rådighed for arbejdsmarkedet”, ikke for de nedslidte (de hører til på førtidspension). Det er ikke rimeligt at søge (eller give) førtidspension til mennesker, som er raske, det er ikke det, den er beregnet til.

3. De fleste over 60 får understøttelse, som svarer til efterløn, og derfor vil det have en lille effekt at afskaffe efterlønnen.

Kun 20-30% af menneskene i aldersklasse 60-65 år er på efterløn, og der vil hen ad vejen være brug for alle, så de kommer ikke til at gå ledige til den tid, hvor afskaffelsen træder i kraft. (det siger næsten alle økonomer, undtagen dem der enten er betalt af arbejderbevægelsen eller erklæret socialistiske).

4. Politikerne kommer i dårligt lys ved det løftebrud.

Nejaaaa, …..måske. De kommer i endnu dårligere lys ved at la’ stå til, og lade vores efterkommere betale regningen.

5. Der skal tilbagebetales 40 milliarder.

Ja, det er da klart,at indbetalte beløb skal tilbagebetales, ellers er det jo tyveri.

6. Truslen om, at efterlønnen bliver fjernet, vil gøre mange danskere bitre og kede af det.

Der er da osse mennesker, der bliver glade ved løftet om afskaffelse af efterlønnen, Det ku’ jo osse være, at de bitre og kede ellers bil’r de kede af det, når vi ikke mere har råd til at betale for kernevelfærden, såsom læger, hospitaler, folkepensioner, førtidspensioner og kontanthjælp til dem, som trænger til disse ydelser

7. Det vil skabe en større ungdomsarbejdsløshed.

Det var i slut halvfjerdserne, nu stå vi til i meget lang tid til at få mangel på arbejdskraft, der er ingen, der indtil nu have forudset andet.

8. Det vil gøre syge mennesker mere syge.

???, Gud vide, hvad der menes med dette? Hvad har sygdom at gøre med efterlønnen?

Det er lidt sært at kunne opleve, hvor forskellig verden opleves, men ren vildledning er ikke sympatisk.

Efterlønnen skal afskaffes !

Undskyld…
jeg har overtrådt loven, min manglende viden om skattereglerne for nulangivelse for eIndkomst fik SKAT til at idømme mig en – efter min mening uretfærdig – strafafgift på 800 kr.
Jeg prøvede at ringe til SKAT, og det udvikler sig til en hel klaverkoncert på min telefon (hvis du er privat, tryk 1, hvis du et firma tryk 2 ….. osv. osv.), før jeg kom til den rigtige person.
Vedkommende på SKAT kunne ikke hjælpe mig direkte over telefonen, men sagde at jeg kunne skrive min sørgelige historie og sende til SKAT, og så ville jeg kunne få en afgørelse fra SKAT om 5 måneder, om jeg kunne slippe for denne strafafgift (fordi 1) beløbet jeg ikke havde angivet kun var 500 kr., 2) det var første gang, og 3) jeg ikke anede, at man skulle nulangive til eIndkomst).

Jeg har hørt, at hvis man synes man skal bruge en rollator, så får man et brev, som fortæller at det kan vare op mod 4 måneder at få godkendt en rollator (som koster ca. 1.500 kr.)

Det er efterhånden osse blevet en gåde, hvornår der er åbent på det “offentlige” kontor, samtidigt med at ventetiden i telefonen kan være overordentlig lang.

Der er utallige eksempler på, at servicen fra det offentlige er af en sådan art, at private firmaer ville været konkurs, hvis de præsterede nogle tilsvarende.

Det “offentlige” fylder meget i diskussionen. Der er rigtig mange forskellige meninger om størrelsen og prisen på den offentlige sektor.

I stedet for disse historier, om hvor dårligt den offentlige sektor virker, og at der skal skæres ned eller udvides i størrelsen på den offentlige sektor, ville jeg hellere have, at man i stedet ville tale om, hvilket niveau vi som borgere ville have i den service, som rent faktisk er det offentliges kerneydelse.

Det ville være befriende, hvis de offentlige instanser ville lave et Servicedesign*) af professionelt tilsnit, således at man undersøgte, hvad det er vi som borgere ville have gjort, og indrettede servicen efter at betjene borgerne på den bedste måde.
Dette ville give os som borgere en oplevelse af relevans og god betjening, og det ville også kunne bruges til at indrette den offentlige sagsbehandling på en mere effektiv måde, som formodentligt kunne spare både på den direkte sagsbehandling, men ikke mindst på en stor reduktion af klagesager.

*) Servicedesign kan defineres som de berøringsflader, der er mellem udbyder og slutbruger. Det kan både være fysiske berøringsflader såsom en hæveautomat hos banken, men det kan også være immaterielle forhold som effektiv online selvbetjening. Resultatet af servicedesign er den faktiske oplevelse af serviceniveauet hos slutbrugeren.

(fra Wikipedia)